
Efter det er gået op for mig, at jeg nok ikke bliver ved med at kunne bære børnene i deres voksiposer op til fjerde indtil de kan gå selv, er jeg endelig gået i gang med at se nærmere på slyngeverdenen - og hvor ville jeg ønske, at jeg var gået i gang noget før! Lige så snart man får et barn op i slyngen, kan man mærke, at det hører naturligt til der, tæt til kroppen. Der er ingen klynk og brok, de sidder bare der, ligeså tilfredse og følger med i ens gøremål. De skal dog helst være af den opretstående slags - computertid er ikke velset! Men tænk, hvis jeg havde haft dem fra starten, hvor de bare så gerne ville være i arme hele tiden...
Ét barn er nemt og skønt at få i en slynge. Når jeg skal have børnene op ad trappen nu, sætter jeg Nemo i en slynge og bærer Embla på armen. Tusind gange lettere end to voksiposer! Og en enkelt slynge fylder ingenting at have med på turen. Men det ideelle ville jo være, hvis man kunne have dem begge hos sig - i ulvetimen sidst på eftermiddagen, hvor de begge to bare gerne vil være på arm, kan man godt få lidt lange arme! Og hvis de sad rigtig godt, ville det også være en nem måde at komme ud med dem - ingen stor, kluntet tvillingebarnevogn, der ikke kan komme gennem døre og ikke er plads til i bussen. Ingen nok så lille butik ville vide sig sikker for os!
Her er en lille oversigt over de bæredimser, jeg har forsøgt mig med, og hvordan jeg synes de virker.
Først er der jo
skråslynger, som de fleste nok kender -

de sidder over en skulder, og barnet sidder eller ligger i en stoflomme. Til venstre demonstreret af Anne, Nemo, Anja og Embla :) De fylder ikke meget, er ret nemme at tage på, og med en
ringslynge kan man med lidt træning finjustere den til mange gode bærestillinger. Tilgengæld bærer man jo kun på den ene skulder og ryggen, og hvis jeg skulle gå en lang tur ville jeg vælge en anden bæredims.
Jeg bruger ringslyngen mange gange i løbet af en dag - den er hurtig at tage på og få et barn på hoften eller maven, mens man kan fortsætte med hvad man nu var i gang med. Eller som sagt op ad trappen. Hvis Embla eller Nemo ikk

e vil sove om aftenen, bliver de også tit gået i søvn i ringslyngen, som barnet også kan ligge ned i (men selv siddende kan den godt virke ret søvndyssende!). Når barnet sover, kan man snige sig ud af slyngen, og lade barnet ligge med den kropsvarme slynge omkring sig. De er mere alsidige og behagelige end en traditionel Babybjörn, og barnet sidder heller ikke med hele sin vægt koncentreret på skridtet - det bliver tit sammenlignet med at skulle sidde på en cykelsadel uden at kunne nå pedalerne. I en slynge har barnet støtte under numse og lår, fra knæhase til knæhase.
Ringslyngen får ****½ ud af ***** som bæredims

Man kan bære tvillinger i to slynger, som I kan se. For at bære behageligt, skal slyngen dække skulderen og det øverste af armen, men når man bruger armene glider slyngen let af armen og sætter sig inde ved halsen. Med en enkelt slynge er det ikke noget problem, for man kan nemt justere med den anden hånd. Men med to slynger og to børn, har man faktisk brug for en anden person til at hjælpe sig slyngerne på og til periodisk at hive ned i slyngeskulderen, hvis man ikke vil ende med at bære børnene i kvælertag om halsen.
Ringslyngen får * ud af ***** som tvillingebæredims!
Så er der
vikler. En vikle er bare et meget langt tørklæde, som man kan sno omkring sig selv og barnet på sindrige måder, og slutte af med en knude. Det tager lidt tid at lære at bruge viklen, og selv når man kan, tager det tid at få en vikle på. Den er også lang - 4-6 m - så den fylder lidt i håndtasken! Men vægtfordelingen er i top, man kan få den til at støtte på begge skuldre, hele ryggen plus hofterne, og stoffet kan bredes ud, så der ikke er nogen snærende remme - man forstår virkelig hvad "babywearing" betyder, når man har sådan en rigtigt på. Viklen er super fleksibel - den kan bindes på hundredevis af måder og kan tilpasses alle barnets udviklingstrin og størrelser. Jeg bruger viklen, når jeg skal bære et barn i længere tid, f.eks. på maven på en spadseretur eller hvis jeg skal gå og lave mad/ordne vasketøj og den anden tvilling bliver passet af en eller hvis et besværligt barn skal bæres i søvn - det er behageligere end slyngen, selvom barnet ikke ligger helt så langt ned og det er lidt mere tricky at få et sovende barn lagt fra sig igen.
Viklen får ***** ud af ***** som bæredims

Til tvillinger kan man enten have dem begge i en vikle eller have to vikler. Foreløbig har jeg haft mest succes med to i en. Når man har to vikler på, kommer der nemt til at være for meget stof på skuldrene, og den øverste vikle ligger ikke så sikkert og kan heller ikke vikles så grundigt om ens krop på grund af det barn, der allerede hænger der, og som jo helst ikke skal bære vægten af det andet barn. Som I kan se på billedet er den øverste vikle her på vej ned fra skulderen på overarmen, og dér sidder den som en anden blodtryksmåler og standser blodomløbet! Med

én vikle har jeg forsøgt mig med mave- og rygbæring, som på billedet. Det er vældigt behageligt, men det kræver noget øvelse at få en baby på ryggen i en vikle. Den skal helst forholde sig meget roligt, mens man står foroverbøjet og prøver at få stoffet på ryggen til at arte sig (husk at sætte håret op inden, hvis du ligesom mig har langt hår ;-). Da jeg oftest har brug for at tage tvillingerne på, når de begge er småhysteriske har jeg endnu ikke haft så meget glæde af denne her, men hvis jeg en dag skulle vove mig ud med dem begge på, er det helt sikkert den mest komfortable. Bærestillingen på billedet er inspireret af
denne video, men jeg bruger en almindelig rygsæk på ryggen i stedet for omsluttet kryds (jeg kan ikke finde ud af det, og min vikle er for kort til også at have en foran selvom jeg kunne!) Den måde, jeg oftest bærer dem på for tiden er en vikl

e med begge børn på hofterne. De er lidt lettere at få i og op, og det er lettere at følge med i, hvordan de begge har det, end når en er omme på ryggen. Den først isatte kommer gerne til at sidde lidt lavere, da vægten jo trækker i stoffet, og man skal slås med lidt det samme som når man har to ringslynger: skuldrene vil gerne krybe ind om halsen. Men der er ekstra meget stof at give af, så problemet er mindre - plus man har glæde af at støtte en del af vægten på hofterne, hvilket jo tager noget af trækket fra skuldrene.
Viklen får ****½ ud af ***** som tvillingebæredims!
Tilsidst er der
ABC'er - Asian Baby Carriers - der er et stykke stof, man lægger om barnet, og nogle lange stropper, som man fastgør dem til sig selv med. De kinesiske
Mei tai'er er de bedst kendte, men der er også de koreanske
podeagi'er og japanske
onbuhimo'er på det danske marked. De forener fordelene ved ringslynger og vikler på den måde, at de er supernemme at gå til og få på, langt nemmere end viklen til rygbæring, men har alligevel næsten viklens gode vægtfordeling på begge skuldre (og mei tai på hofterne). De er dog betydeligt mindre fleksible - mei tai'en kan bruges på mave og ryg, mens de to andre egner sig bedst til rygbæring. Mei tai'ens stofpanel har også en fast længde, som betyder, at den kan være for stor eller for lille til barnet. ABC'er er meget behagelige at bære langt i, hvis de er lidt polstrede og har lange, brede stropper - tilgengæld fylder de så lidt mere, og de lange ender gør den lidt uhåndterlig. En upolstret, kortstroppet ABC er tilgengæld perfekt i håndtasken

som backup til et barn, der selv kan gå det meste af vejen.
ABC'erne får **** ud af ***** som bæredims
Pod og mei tai kan bruges til at bære tvillinger - her i kombination. Jeg synes, denne løsning lider af samme svagheder, som to vikler: for mange stropper på skulderen, og den øverste arbejder sig langsomt, men sikkert ud på overarmen. Flotte er de :-)
ABC'erne får **½ ud af ***** som tvillingebæredims
Alt det her er selvfølgelig under forbehold for at jeg hurtigt kan skifte mening :-) F.eks. bliver man nok mindre begejstret for en én-skulder bæredims som slyngen efterhånden som ens børn bliver tungere, og måske finder jeg en bedre måde at sno stropperne på pod'en i morgen - jeg er i hvert fald ikke holdt op med at eksperimentere :-)