Desværre har vores kamera-til-computer-transistion været noget problemplaget (en overgang troede vi, alle billeder var væk, da en hd brændte sammen), men billederne er der, og de skal nok komme på. Men i mellem tiden vokser Embla og Nemo sig jo større og sjovere for hver dag, der går. I sidste uge havde Embla denne samtale med far ved morgenbordet, hvor hun som sædvanlig havde skovlet en mandsstor portion havregrød indenbords:

Embla: Jeg bliver større hele tiden!
Far: Ja
Embla: Du bliver også større
Far: Nej
Embla: ?
Far: Jeg er voksen, det er kun børn
Embla: Bliver du ikke større? Hvorfor spiser du så?!

Sådan må den voksne logik afprøves og undertiden afvises.

Ellers elsker de at synge for tiden - jeg lærer mange nye sjove sange nede fra børnehaven, selvom jeg aldrig føler mig helt sikker på hverken melodi eller tekst. Særligt en æbletræssang er populær, men går en del af den på "sov, lille Lise, sov og bliv stor" og hvilken melodi er det så resten lyder på? Den slags spørgsmål bliver måske aldrig helt afklaret. Vi øver også på julesange og -salmer til den store aften om kun en uge. "Et barn er født" kan de fem vers af, hvilket overraskede selv mig - måske har de sangtekst-genet begge to? I hvert fald er det skønt at høre deres små glade stemmer.

Det (foreløbigt) sidste ord om slynger

Nu, hvor børnene går selv det meste af tiden, og der kan gå en uge eller to mellem jeg har gang i slyngerne, må det være på tide at lave en status over, hvad jeg endte med at være gladest for.

Viklen blev klart det, jeg fik allermest glæde af - den bæreform, som jeg selv fandt på med en baby i rygsæk og en anden i det tibetanske kryds, brugte jeg hver dag, når jeg fulgte dem til og fra vuggestue næsten helt til de blev to år. Og den er sørme stadig i brug nu og da, når vi skal over i vugge-stuen, som I kan se her.

På turen til Skotland, som vi tog, da de var et år, lod vi paraplyklapvognen blive hjemme og havde i stedet to vikler med - langt mere praktisk, når man skal rundt på borge, ud og ind ad små butikker, op ad trapper og meget andet.

Nu bruger jeg oftest min kortvikle, der med lidt god vilje kan bruges som et meget langt halstørklæde, og som jeg kan få et barn på ryggen i et snuptag med. Den er dog slet ikke så behagelig som de lange vikler. Når jeg skal ud alene med begge børn nu på en lidt længere tur, tager jeg klapvognen med - den har først rigtig fået sin berettigelse hos os fra omkring 2 år, hvor ungerne vil gå det meste af tiden, og hvor man kan få brug for at fiksere begge børn i en fart. Men jeg savner den nærhed, slyngen giver - man snakker meget hyggeligere sammen, når barnet er i øjenhøjde og klar til et kram på maven eller kan hviske en i øret på ryggen.

Ringslyngen har jeg også haft utroligt meget glæde af, den er ideel til en hurtig tur op-og-ned-og-op-og-ned, som børn elsker i en vis alder, eller til hurtigt at trøste en lille ked en, uden at få lange arme eller hvis man ikke kan slippe det, man står med.

ABC'er er ikke rigtig blevet mig - jeg synes, de er for besværlige i forhold til ringslynger, og giver for dårlig aflastning i forhold til vikler. Men de er så smukke, så jeg har alligevel et par stykker, og de er noget nemmere at forklare folk. Mei tai'en er favoritten her, den giver den bedste aflastning, men onbuhimo'en får en honorable mention, fordi den pga sine korte stropper egner sig til at blive brugt selv hvis jorden er våd eller beskidt.

Hvis du kun skal have een bæredims, vil jeg sige, at en lang vikle er det rigtige for dig - hvis dit barn er under 8 kg, så tag en strækvikle, de er fantastiske, men ellers en vævet fastvikle. Der er efterhånden mange steder at købe dem. Herhjemme synes jeg abeunger har et godt udvalg, og hos sneglehuset kan man komme og se på varerne eller endda få en ud på hjemmebesøg. Hvis du skal have en bæredims mere (og hvem skal ikke det, når de først er kommet i gang), så tag en lommeslynge, hvis du kan sy selv, og ellers en ringslynge. En lommeslynge skal passe så godt, at jeg ikke har fundet en, jeg kunne bruge, selvom jeg har haft 3-4 stykker (heraf en syet efter mål!), men så er den også endnu nemmere end en ringslynge. Hvis du skal købe en ringslynge, vil jeg anbefale en kleinsmekker, hvis du kan få fingre i en - de er så flotte og samtidig virkelig behagelige.

Sprog

Det tordner fremad med det sproglige, for Embla går det så hurtigt, at hun er begyndt at stamme. Men der er da stadig nogle søde babyord tilbage, som jeg ville skrive ned, før jeg glemte dem, og andre sjove nye konstruktioner.

• Betteøje (Nemo) (Mariehøne) (ved strengt taget ikke om den stadig gælder, eftersom det er længe siden, vi har set en mariehøne)
• Buddi (Embla) (Woody - fra Toy Story)
• Jeg eeelsker at sove (Emblas første kærlighedserklæring! Desværre ikke til moar)
• Hvad er der, far? (Nemo, når far er sur over han ikke vil have tøj på)
• Åkke (åbne - egentlig meget logisk, når det nu er det modsatte af "lukke")
• Fikken! (fisken = Finding Nemo)
• Kobabosh (The Incredibles)
• Ebba (Embla)
• Ved du hvad? (når man siger nej, efterfølges af stadig højere råb: "Ved du hvad", "VED DU Hvad??")
  

Efter deres to-års check hos læge (for nogle uger siden, ups), hvor de bl.a. blev målt og vejet legede de "læge" - det gik ud på, at man skulle have en bog på hovedet, hehehe.

Der er selvfølgelig masser af billeder, der også skulle på, men min stationære computer er gået ned, så dem må I desværre vente på.