Desværre har vores kamera-til-computer-transistion været noget problemplaget (en overgang troede vi, alle billeder var væk, da en hd brændte sammen), men billederne er der, og de skal nok komme på. Men i mellem tiden vokser Embla og Nemo sig jo større og sjovere for hver dag, der går. I sidste uge havde Embla denne samtale med far ved morgenbordet, hvor hun som sædvanlig havde skovlet en mandsstor portion havregrød indenbords:
Embla: Jeg bliver større hele tiden!
Far: Ja
Embla: Du bliver også større
Far: Nej
Embla: ?
Far: Jeg er voksen, det er kun børn
Embla: Bliver du ikke større? Hvorfor spiser du så?!
Sådan må den voksne logik afprøves og undertiden afvises.
Ellers elsker de at synge for tiden - jeg lærer mange nye sjove sange nede fra børnehaven, selvom jeg aldrig føler mig helt sikker på hverken melodi eller tekst. Særligt en æbletræssang er populær, men går en del af den på "sov, lille Lise, sov og bliv stor" og hvilken melodi er det så resten lyder på? Den slags spørgsmål bliver måske aldrig helt afklaret. Vi øver også på julesange og -salmer til den store aften om kun en uge. "Et barn er født" kan de fem vers af, hvilket overraskede selv mig - måske har de sangtekst-genet begge to? I hvert fald er det skønt at høre deres små glade stemmer.
Thursday, 16 December 2010
Friday, 26 March 2010
Det (foreløbigt) sidste ord om slynger
Nu, hvor børnene går selv det meste af tiden, og der kan gå en uge eller to mellem jeg har gang i slyngerne, må det være på tide at lave en status over, hvad jeg endte med at være gladest for.
Viklen blev klart det, jeg fik allermest glæde af - den bæreform, som jeg selv fandt på med en baby i rygsæk og en anden i det tibetanske kryds, brugte jeg hver dag, når jeg fulgte dem til og fra vuggestue næsten helt til de blev to år. Og den er sørme sta
dig i brug nu og da, når vi skal over i vugge-stuen, som I kan se her.
På turen til Skotland, som vi tog, da de var et år, lod vi paraplyklapvognen blive hjemme og havde i stedet to vikler med - langt mere praktisk, når man skal rundt på borge, ud og ind ad små butikker, op ad trapper og meget andet.
Nu bruger jeg oftest min kortvikle, der med lidt god vilje kan bruges som et meget langt halstørklæde, og som jeg kan få et barn på ryggen i et snuptag med. Den er dog slet ikke så behagelig som de lange vikler. Når jeg skal ud alene med begge børn nu på en lidt længere tur, tager jeg klapvognen med - den har først rigtig fået sin berettigelse hos os fra omkring 2 år, hvor ungerne vil gå det meste af tiden, og hvor man kan få brug for at fiksere begge børn i en fart. Men jeg savner den nærhed, slyngen giver - man snakker meget hyggeligere sammen, når barnet er i øjenhøjde og klar til et kram på maven eller kan hviske en i øret på ryggen.
Ringslyngen har jeg også haft utroligt meget glæde af, den er ideel til en hurtig tur op-og-ned-og-op-og-ned, som børn elsker i en vis alder, eller til hurtigt at trøste en lille ked en, uden at få lange arme eller hvis man ikke kan slippe det, man står med.
ABC'er er ikke rigtig blevet mig - jeg synes, de er for besværlige i forhold til ringslynger, og giver for dårlig aflastning i forhold til vikler. Men de er så smukke, så jeg har alligevel et par stykker, og de er noget nemmere at forklare folk. Mei tai'en er favoritten her, den giver den bedste aflastning, men onbuhimo'en får en honorable mention, fordi den pga sine korte stropper egner sig til at blive brugt selv hvis jorden er våd eller beskidt.
Hvis du kun skal have een bæredims, vil jeg sige, at en lang vikle er det rigtige for dig - hvis dit barn er under 8 kg, så tag en strækvikle, de er fantastiske, men ellers en vævet fastvikle. Der er efterhånden mange steder at købe dem. Herhjemme synes jeg abeunger har et godt udvalg, og hos sneglehuset kan man komme og se på varerne eller endda få en ud på hjemmebesøg. Hvis du skal have en bæredims mere (og hvem skal ikke det, når de først er kommet i gang), så tag en lommeslynge, hvis du kan sy selv, og ellers en ringslynge. En lommeslynge skal passe så godt, at jeg ikke har fundet en, jeg kunne bruge, selvom jeg har haft 3-4 stykker (heraf en syet efter mål!), men så er den også endnu nemmere end en ringslynge. Hvis du skal købe en ringslynge, vil jeg anbefale en kleinsmekker, hvis du kan få fingre i en - de er så flotte og samtidig virkelig behagelige.
Viklen blev klart det, jeg fik allermest glæde af - den bæreform, som jeg selv fandt på med en baby i rygsæk og en anden i det tibetanske kryds, brugte jeg hver dag, når jeg fulgte dem til og fra vuggestue næsten helt til de blev to år. Og den er sørme sta
dig i brug nu og da, når vi skal over i vugge-stuen, som I kan se her.På turen til Skotland, som vi tog, da de var et år, lod vi paraplyklapvognen blive hjemme og havde i stedet to vikler med - langt mere praktisk, når man skal rundt på borge, ud og ind ad små butikker, op ad trapper og meget andet.
Nu bruger jeg oftest min kortvikle, der med lidt god vilje kan bruges som et meget langt halstørklæde, og som jeg kan få et barn på ryggen i et snuptag med. Den er dog slet ikke så behagelig som de lange vikler. Når jeg skal ud alene med begge børn nu på en lidt længere tur, tager jeg klapvognen med - den har først rigtig fået sin berettigelse hos os fra omkring 2 år, hvor ungerne vil gå det meste af tiden, og hvor man kan få brug for at fiksere begge børn i en fart. Men jeg savner den nærhed, slyngen giver - man snakker meget hyggeligere sammen, når barnet er i øjenhøjde og klar til et kram på maven eller kan hviske en i øret på ryggen.
Ringslyngen har jeg også haft utroligt meget glæde af, den er ideel til en hurtig tur op-og-ned-og-op-og-ned, som børn elsker i en vis alder, eller til hurtigt at trøste en lille ked en, uden at få lange arme eller hvis man ikke kan slippe det, man står med.
ABC'er er ikke rigtig blevet mig - jeg synes, de er for besværlige i forhold til ringslynger, og giver for dårlig aflastning i forhold til vikler. Men de er så smukke, så jeg har alligevel et par stykker, og de er noget nemmere at forklare folk. Mei tai'en er favoritten her, den giver den bedste aflastning, men onbuhimo'en får en honorable mention, fordi den pga sine korte stropper egner sig til at blive brugt selv hvis jorden er våd eller beskidt.
Hvis du kun skal have een bæredims, vil jeg sige, at en lang vikle er det rigtige for dig - hvis dit barn er under 8 kg, så tag en strækvikle, de er fantastiske, men ellers en vævet fastvikle. Der er efterhånden mange steder at købe dem. Herhjemme synes jeg abeunger har et godt udvalg, og hos sneglehuset kan man komme og se på varerne eller endda få en ud på hjemmebesøg. Hvis du skal have en bæredims mere (og hvem skal ikke det, når de først er kommet i gang), så tag en lommeslynge, hvis du kan sy selv, og ellers en ringslynge. En lommeslynge skal passe så godt, at jeg ikke har fundet en, jeg kunne bruge, selvom jeg har haft 3-4 stykker (heraf en syet efter mål!), men så er den også endnu nemmere end en ringslynge. Hvis du skal købe en ringslynge, vil jeg anbefale en kleinsmekker, hvis du kan få fingre i en - de er så flotte og samtidig virkelig behagelige.
Monday, 25 January 2010
Sprog
Det tordner fremad med det sproglige, for Embla går det så hurtigt, at hun er begyndt at stamme. Men der er da stadig nogle søde babyord tilbage, som jeg ville skrive ned, før jeg glemte dem, og andre sjove nye konstruktioner.
Efter deres to-års check hos læge (for nogle uger siden, ups), hvor de bl.a. blev målt og vejet legede de "læge" - det gik ud på, at man skulle have en bog på hovedet, hehehe.
Der er selvfølgelig masser af billeder, der også skulle på, men min stationære computer er gået ned, så dem må I desværre vente på.
- Betteøje (Nemo) (Mariehøne) (ved strengt taget ikke om den stadig gælder, eftersom det er længe siden, vi har set en mariehøne)
- Buddi (Embla) (Woody - fra Toy Story)
- Jeg eeelsker at sove (Emblas første kærlighedserklæring! Desværre ikke til moar)
- Hvad er der, far? (Nemo, når far er sur over han ikke vil have tøj på)
- Åkke (åbne - egentlig meget logisk, når det nu er det modsatte af "lukke")
- Fikken! (fisken = Finding Nemo)
- Kobabosh (The Incredibles)
- Ebba (Embla)
- Ved du hvad? (når man siger nej, efterfølges af stadig højere råb: "Ved du hvad", "VED DU Hvad??")
Efter deres to-års check hos læge (for nogle uger siden, ups), hvor de bl.a. blev målt og vejet legede de "læge" - det gik ud på, at man skulle have en bog på hovedet, hehehe.
Der er selvfølgelig masser af billeder, der også skulle på, men min stationære computer er gået ned, så dem må I desværre vente på.
Tuesday, 27 October 2009
Stofbleer
Så sidder jeg her i toget på vej hjem fra Århus, hvor jeg læser jura, og har ingen billeder at uploade, men det skal ikke forhindre mig at skrive! Embla og Nemo har nu i over et år brugt stofbleer, og det skal der lige gøres status over :-)
Moderne stofbleer har ikke meget med de flade, hvide bomuldsstykker, mange kender som stofbleer, at gøre. De er stort set som engangsbleer - man smider dem bare i vaskekurven i stedet for i skraldespanden, efter man har vippet evt. faste dele i wc'et. Se her den moderne stofble:
For os er fordelene: Ikke at skulle jage bletilbud eller købe dyre bleer, ikke skulle slæbe bleerne op til fjerde sal og ned igen efter brug, mindre lugtgener, nuttede stofblenumser at vise frem i tide og utide og fine, ikke-irriterede numser - ikke at Embla og Nemo havde decideret røde numser med engangsbleer, men de var altid sådan liige lidt pink i det. Der er i hvert fald tydelig forskel til nu, hvor de er helt fine og hudfarvede. Ulemperne er, at det tager tid at vaske, tørre og folde dem og man skal forklare mere til dem, der skal passe børn. Vask osv synes jeg går ca. lige op med besvær med at købe, hjemføre og bortskaffe engangsbleerne, men nu bor vi også på 4. Med tvillinger var det noget af nogle affaldssække vi slæbte ned med papirbleer, og det er bare en lækker fornemmelse at give dem stof på - særligt efter jeg selv er begyndt på stofbind, og ved på min egen krop, hvilken kæmpeforskel det gør. Hvis man skal overbevise nogen om stofbleer, tror jeg den nemmeste måde er at give dem et par stofbind!
Nåmen, til den, der overvejer stofbleer, vil jeg sige: Jeg synes grundlæggende, der er forskellige grunde til at vælge stofbleer, men de peger i lidt forskellige retninger, så man skal være meget opmærksom på, hvorfor det lige præcis er, at man selv starter på stofferne:
1. Miljø. Det vigtigste, man kan gøre er at bruge en A eller A+ mærket vaskemaskine og lufttørre bleerne. Der er flere undersøgelser af stofbleer versus papirbleer, og de kommer frem til ret forskellige resultater. Vær kritisk, når du læser dem - er de betalt af blefabrikanter? Har de gamle tal for vaskemaskinerne? Fleece og økologiske naturmaterialer er miljøvenlige, og genbrug er selvfølgelig et hit.
2. Barnets sundhed og komfort. Økologiske naturmaterialer er sundest, f.eks. bambus eller økobomuld med uld over. Komfortmæssigt kan fleece dog holde numsen tør.
3. Økonomi. Det kan være langt billigere med stoffer end med papir. Men nu begynder der at være konflikter mellem hensynene, for kunstmaterialer holder sig pænere i længere tid end natur, og de bliver heller ikke så nemt plettede, hvilket betyder en højere gensalgsværdi. Hvis du køber brugte bleer og sælger dem videre, er der både noget at hente miljømæssigt og økonomisk.
4. Nemhed. Det lyder måske som en mærkelig grund til at vælge stoffer, men jeg vil sige at stoffer kan være lige så nemt som papir - i hvert fald til dagbrug, en natstofble kræver bare en lille smule mere øvelse end en papirble, selvom den også kan være meget nem. Men nu kommer vi rigtig ind i de modstridende interesser, for en nem blesamling består af ens bleer (lommebleer, synes jeg selv er det nemmeste valg - all-in-one er nemme i teorien, men i praksis er det ikke så nemt at de er en krig om at tørre), så man ikke skal samle alle de forskellige bletyper, og det kan være svært at få hvis man køber på brugtmarkedet. Desuden er lommebleer med pul og ikke øko-uld, som er det sundeste og mest miljøvenlige, men altså en tand mere besværligt. Tumbling er også langt nemmere, men også langt mindre miljøvenligt. Rispapir til klisterbæ er også dejligt nemt, men det er både mere økonomisk og mere miljørigtigt at køre uden.
5. Lækkerhed/cuteness. At flashe en flot stofblenumse eller nulre en ny bambusble er bare dejligere end at pakke en flad Libero ud. Men de fedeste bleer er også gerne de dyreste, så her er igen en konflikt.
Du må afveje med dig selv, hvilke af disse hensyn, der vejer tungest for dig, og så gøre dine indkøb derefter. Selvfølgelig kan man til en vis grad satse på alle heste - have et par toplækre bleer til at vise frem, og ellers køre med billige genbrugsbleer, eller prioritere naturmaterialer og købe de billigste mærker. Men man kan ikke blive topscorer i alle kategorier - der er bare for mange modsætninger!
For mig selv vil jeg sige, at jeg er gået efter nemhed, lækkerhed og sundhed. Jeg har en fuld samling af Blueberries, som jeg synes er de lækreste, flotteste bleer man kan få, som er løbende til salg. De allerfleste har jeg købt fra ny, så det har ikke været helt billigt - men jeg regner med at sælge dem videre for en pæn klat penge. Natbleerne er de mest sugende bleer jeg kunne finde af ren bambus med uld over, og de har heller ikke været billige, men de er lækre! Vi tumbler også bleerne, og bruger rispapir. På den måde synes jeg, stofferne er ca. lige så nemme som papirbleerne, men vi kunne være mere miljøbevidste og have sparet flere penge med andre valg.
Jeg får samlet set en mindre besparelse (ca. 50%) i forhold til hvis jeg havde brugt papir, men den største værdi har været det lækre i at kunne give dem stof i stedet for papir og plastic, se de flotte farver på numserne og hylden, og tænke på alle de tons affald, vi har sparet miljøet for.
Moderne stofbleer har ikke meget med de flade, hvide bomuldsstykker, mange kender som stofbleer, at gøre. De er stort set som engangsbleer - man smider dem bare i vaskekurven i stedet for i skraldespanden, efter man har vippet evt. faste dele i wc'et. Se her den moderne stofble:
For os er fordelene: Ikke at skulle jage bletilbud eller købe dyre bleer, ikke skulle slæbe bleerne op til fjerde sal og ned igen efter brug, mindre lugtgener, nuttede stofblenumser at vise frem i tide og utide og fine, ikke-irriterede numser - ikke at Embla og Nemo havde decideret røde numser med engangsbleer, men de var altid sådan liige lidt pink i det. Der er i hvert fald tydelig forskel til nu, hvor de er helt fine og hudfarvede. Ulemperne er, at det tager tid at vaske, tørre og folde dem og man skal forklare mere til dem, der skal passe børn. Vask osv synes jeg går ca. lige op med besvær med at købe, hjemføre og bortskaffe engangsbleerne, men nu bor vi også på 4. Med tvillinger var det noget af nogle affaldssække vi slæbte ned med papirbleer, og det er bare en lækker fornemmelse at give dem stof på - særligt efter jeg selv er begyndt på stofbind, og ved på min egen krop, hvilken kæmpeforskel det gør. Hvis man skal overbevise nogen om stofbleer, tror jeg den nemmeste måde er at give dem et par stofbind!
Nåmen, til den, der overvejer stofbleer, vil jeg sige: Jeg synes grundlæggende, der er forskellige grunde til at vælge stofbleer, men de peger i lidt forskellige retninger, så man skal være meget opmærksom på, hvorfor det lige præcis er, at man selv starter på stofferne:
1. Miljø. Det vigtigste, man kan gøre er at bruge en A eller A+ mærket vaskemaskine og lufttørre bleerne. Der er flere undersøgelser af stofbleer versus papirbleer, og de kommer frem til ret forskellige resultater. Vær kritisk, når du læser dem - er de betalt af blefabrikanter? Har de gamle tal for vaskemaskinerne? Fleece og økologiske naturmaterialer er miljøvenlige, og genbrug er selvfølgelig et hit.
2. Barnets sundhed og komfort. Økologiske naturmaterialer er sundest, f.eks. bambus eller økobomuld med uld over. Komfortmæssigt kan fleece dog holde numsen tør.
3. Økonomi. Det kan være langt billigere med stoffer end med papir. Men nu begynder der at være konflikter mellem hensynene, for kunstmaterialer holder sig pænere i længere tid end natur, og de bliver heller ikke så nemt plettede, hvilket betyder en højere gensalgsværdi. Hvis du køber brugte bleer og sælger dem videre, er der både noget at hente miljømæssigt og økonomisk.
4. Nemhed. Det lyder måske som en mærkelig grund til at vælge stoffer, men jeg vil sige at stoffer kan være lige så nemt som papir - i hvert fald til dagbrug, en natstofble kræver bare en lille smule mere øvelse end en papirble, selvom den også kan være meget nem. Men nu kommer vi rigtig ind i de modstridende interesser, for en nem blesamling består af ens bleer (lommebleer, synes jeg selv er det nemmeste valg - all-in-one er nemme i teorien, men i praksis er det ikke så nemt at de er en krig om at tørre), så man ikke skal samle alle de forskellige bletyper, og det kan være svært at få hvis man køber på brugtmarkedet. Desuden er lommebleer med pul og ikke øko-uld, som er det sundeste og mest miljøvenlige, men altså en tand mere besværligt. Tumbling er også langt nemmere, men også langt mindre miljøvenligt. Rispapir til klisterbæ er også dejligt nemt, men det er både mere økonomisk og mere miljørigtigt at køre uden.
5. Lækkerhed/cuteness. At flashe en flot stofblenumse eller nulre en ny bambusble er bare dejligere end at pakke en flad Libero ud. Men de fedeste bleer er også gerne de dyreste, så her er igen en konflikt.
Du må afveje med dig selv, hvilke af disse hensyn, der vejer tungest for dig, og så gøre dine indkøb derefter. Selvfølgelig kan man til en vis grad satse på alle heste - have et par toplækre bleer til at vise frem, og ellers køre med billige genbrugsbleer, eller prioritere naturmaterialer og købe de billigste mærker. Men man kan ikke blive topscorer i alle kategorier - der er bare for mange modsætninger!
For mig selv vil jeg sige, at jeg er gået efter nemhed, lækkerhed og sundhed. Jeg har en fuld samling af Blueberries, som jeg synes er de lækreste, flotteste bleer man kan få, som er løbende til salg. De allerfleste har jeg købt fra ny, så det har ikke været helt billigt - men jeg regner med at sælge dem videre for en pæn klat penge. Natbleerne er de mest sugende bleer jeg kunne finde af ren bambus med uld over, og de har heller ikke været billige, men de er lækre! Vi tumbler også bleerne, og bruger rispapir. På den måde synes jeg, stofferne er ca. lige så nemme som papirbleerne, men vi kunne være mere miljøbevidste og have sparet flere penge med andre valg.
Jeg får samlet set en mindre besparelse (ca. 50%) i forhold til hvis jeg havde brugt papir, men den største værdi har været det lækre i at kunne give dem stof i stedet for papir og plastic, se de flotte farver på numserne og hylden, og tænke på alle de tons affald, vi har sparet miljøet for.
Thursday, 21 May 2009
Der sker så meget for tiden - Embla og Nemo har fået en lille ny fætter! Vi glæder os allesammen til at hilse på ham :-)
Børnenes sprog er i rivende udvikling, selvom det stadig er lidt udfordrende at finde frem til meningen med deres mange nye ord. Her er en ukomplet manual:
Banna = sommerfugl (Emblas variant er "dommer")
Ådt = ost
mælth = mælk
mårma = morgenmad
dådi = dukke
anni = Anders
dada = elefant
din = film
bo = sko/bog
sov = sjov
Her er en lille billedserie til Emblas pris, plus det løse ;-)
+4783+4784+4791+4721
Børnenes sprog er i rivende udvikling, selvom det stadig er lidt udfordrende at finde frem til meningen med deres mange nye ord. Her er en ukomplet manual:
Banna = sommerfugl (Emblas variant er "dommer")
Ådt = ost
mælth = mælk
mårma = morgenmad
dådi = dukke
anni = Anders
dada = elefant
din = film
bo = sko/bog
sov = sjov
Her er en lille billedserie til Emblas pris, plus det løse ;-)
+4783+4784+4791+4721
Wednesday, 29 April 2009
Nye billeder :)
Embla og Nemo er startet nede i Godthåb, der er en integreret institution, som ligger på Frydendalsvej 2 minutter fra hvor vi bor. Bortset fra den store praktiske lettelse, er det også et fantastisk dejligt sted, med en rigtig god stemning og skønne omgivelser. For at have nogle kendte ansigter dernede, skulle børnene have et stamtræ med derned - og her er de, så I andre også kan se dem:
Ellers rykker de utroligt hurtigt sprogligt - Nemo er især optaget af præpositionerne: "Deroppe" og "derovre" er nu de nye topscorere, over selv "'a det?" Embla gentager ord efter en med næsten rigtig udtale.
Hurtigst går det med dyrene, "abe", "gagu" (giraf), "wivi" (pingvin) og "dier" (tiger) er nok et udslag af vores hyppige Zoologisk have besøg, selvom det ikke forklarer f.eks. "aj" (haj). Nemo bruger "jeg" om sig selv (muligvis fordi han endnu ikke kan sige Nemo ;-)).
Der er også visse toiletrelaterede begreber, der er ved at være på plads: "Mama didi" får jeg at vide, når jeg sidder på toilettet. Når vi så forlader badeværelset proklamerer Nemo: "Hej, hej didi" Det er vigtigt at få sagt ordentligt farvel :-)
De spiser rigtig fint og meget begge to, selvom Nemo stadig vender skeen på hovedet idet han putter den i munden. Mht. det grovmotoriske er det rutchebaneture, balancegang på sandkassekanten og fodbold (især for Nemo, må rødstrømpen i mig til sin ærgrelse indrømme), der står på dagsordenen. Embla er meget langt fremme mht. til de atletiske udfordringer, klatrer så godt som nogen to-årig. Nemo går til sine udfordringer med krum hals - når han først har sat sig i hovedet, at han vil mestre en ting træner han den inædt og skriger af raseri, hvis man har andre planer med ham.
Ellers rykker de utroligt hurtigt sprogligt - Nemo er især optaget af præpositionerne: "Deroppe" og "derovre" er nu de nye topscorere, over selv "'a det?" Embla gentager ord efter en med næsten rigtig udtale.Hurtigst går det med dyrene, "abe", "gagu" (giraf), "wivi" (pingvin) og "dier" (tiger) er nok et udslag af vores hyppige Zoologisk have besøg, selvom det ikke forklarer f.eks. "aj" (haj). Nemo bruger "jeg" om sig selv (muligvis fordi han endnu ikke kan sige Nemo ;-)).
Der er også visse toiletrelaterede begreber, der er ved at være på plads: "Mama didi" får jeg at vide, når jeg sidder på toilettet. Når vi så forlader badeværelset proklamerer Nemo: "Hej, hej didi" Det er vigtigt at få sagt ordentligt farvel :-)
De spiser rigtig fint og meget begge to, selvom Nemo stadig vender skeen på hovedet idet han putter den i munden. Mht. det grovmotoriske er det rutchebaneture, balancegang på sandkassekanten og fodbold (især for Nemo, må rødstrømpen i mig til sin ærgrelse indrømme), der står på dagsordenen. Embla er meget langt fremme mht. til de atletiske udfordringer, klatrer så godt som nogen to-årig. Nemo går til sine udfordringer med krum hals - når han først har sat sig i hovedet, at han vil mestre en ting træner han den inædt og skriger af raseri, hvis man har andre planer med ham.
Saturday, 17 January 2009
Subscribe to:
Posts (Atom)
